Anoreksi er at lægge begrænsninger på hvad, og hvor meget man spiser. Kendetegn ved en person med anoreksi er den meget lave vægt og faste eller meget restriktiv spisning. For at få stillet diagnosen kræves et BMI under 17,5, men bør ikke være det eneste parameter., når diagnosen stilles. Vedkommende er typisk angst for at tage på og har en forvrænget kropsopfattelse, der fører til restriktiv valg af fødevarer og daglig mængde indtag. Der er risiko for at udvikle farlig og skadelig adfærdsmønstre for at kunne opretholde en unaturlig lav vægt, eller for at tabe sig yderligere.
Den anorektiske tilstand, kan få alvorlige fysiske, psykologiske og sociale konsekvenser og kræver professionel behandling.
Oftest stiller personer med anoreksi højere krav til sig selv, lavt selvværd går igen og en tendens til at isolere sig. Behovet for kontrol – over maden, motionen, vægten – kan være et forsøg på at opnå bedre selvfølelse, når andre områder af livet kan være udfordrende og forbundet med kaotiske og svære følelser.
Det anslås at ca. 30000 mennesker i Danmark lider af bulimi. Ofte varer sygdommen 8 – 10 år inden, personen kommer i behandling og bliver opdaget på grund af følgevirkningerne.
Mennesker med bulimi ses typisk med lavt selvværd og er bange for at tage på i vægt. De fleste er normalvægtige, hvilket gør det muligt at holde spiseforstyrrelsen skjult for omgivelserne i mange år.
Bulimi bliver defineret som overspisning med efterfølgende udrensning. Overspisning inden for et afgrænset tidsrum hvor personen oplever at miste kontrollen over spisningen. Ofte er det store mængder mad, der bliver indtaget, efterfulgt af tvangsmæsige metoder til at undgå vægtøgning, dette kan omfatte kompenserende adfærd, som kan være overdreven motion – fremprovokerende opkastning -Faste -Medicin og andre vægtregulerende midler.
Der skal være tale om overspisningsanfald mere end 2 gange ugentligt i tre måneder.
Trangen til den ukontrollerede spisning kan være en fysisk sult som følge af streng diæt. Og der kan være tale om en psykisk sult. En erstatning for uopfyldte behov og en pause/et ”helle” fra svære følelser. Ligesom anoreksi har personer med bulimi ligeledes et forvrænget kropsopfattelse og oplever ofte følelsen af skam og skyld i forbindelse med deres spiseadfærd.
Bulimi kan føre til skadelige og meget alvorlige konsekvenser og viser sig med fysiske følgevirkninger, som f.eks. tandskade, smerter i spiserør og mave, skæve blodprøver, Økonomiske problemer som følge af overspisninger, social isolation og vanskeligheder ved at gennemføre uddannelse og fastholde job.
Bulimi kræver professionel og faglig kompetent behandling.
Mister du kontrollen, når du spiser og spiser du i hemmelighed?
Tvangsoverspisning blev først i 2018 anerkendt som en diagnose i WHO’s diagnosesystem, ICD-11, som er ved at blive implementeret i Danmark. Det er endnu ikke fastlagt hvordan og hvornår, de mange mennesker, der lever med spiseforstyrrelsen, kan få tilbudt behandling inden for det offentlige.
Personer der lider af tvangsoverspisning, overspiser uden udrensning eller anden kompenserende adfærd, som man f.eks. ser det hos personer med bulimi. Derfor er spiseforstyrrelsen ofte forbundet med svær overvægt.
Kendetegn ved tvangsoverspisning er en oplevelse af tab af kontrol i forhold til følelser og adfærd. Spiser hurtigt, spiser til personen bliver ubehageligt og overmæt, spiser uden at være fysisk sulten, ofte har de et ustruktureret måltidsmønstre og de indtager store mængder mad på meget kort tid.
Din krop og vægt er afgørende for hvad du tænker du er værd som menneske, hvis vægten går op dukker følelsen fiasko typisk op.
Der er sikkert mange regler om mad og indtag, den ene dag oplever du at spise for lidt mad, den anden dag for meget mad, hvor din spisning kan opleves som et frirum for tanker og følelser.
Mange med tvangsoverspisning har store udsving i vægt, mens andre formår at holde en nogenlunde stabil vægt. Mængderne af mad er kilde til enorm skamfølelse, og personen føler ofte væmmelse og bliver deprimeret efter overspisningerne.
Der findes flere grader af BED – Mild – Moderat – alvorlig og ekstrem
Mennesker der lider af megareksi, oplever at deres krop er for tynd, for let og ikke muskuløs nok. For at blive større og mere muskuløse, træner de i timevis hver dag, og følger særlige fedtfrie og proteinrige diæter. En overdrevet trang til at opbygge muskelmasse, træningsafhængighed og overdreven træning for at opnå større muskelmasse, de er bekymret for at deres krop er for lille eller svag og de sammenligner sig konstant med andre.
Mennesker med Ortoreksi har et overdrevent sundhedsfokus og følger strikse kostregler for at optimere Deres helbred. I dag er ortoreksi ikke en selvstændig diagnose, ingen danskere er officielt diagnosticeret med ortoreksi.
Det anslås at ca. 2% af danskere mellem 15-74 år har symptomer på ortoreksi, hvilket svarer til cirka 87.000 personer i Danmark. Det er min erfaring, at en del med spiseforstyrrelse fortæller, at deres spiseforstyrrelse kan være påbegyndt med et overfokus på sundhed og træning, og herfra har spiseforstyrrelsen udviklet sig til enten anoreksi, bulimi eller en kombination, også kaldt for en atypisk spiseforstyrrelse.
Min mission er at hjælpe dig med at slutte fred med spiseforstyrret tanker om mad, krop og vægt. Jeg vil vise dig, at sundhed ikke kun handler om kostplaner, BMI og uendelige restriktioner. Jeg brænder for at motivere og guide mine klienter henimod mere hensigtsmæssige og holdbare resultater.
Tlf.: 25 68 14 68
E-mail: info@diaetistcamillalintrup.dk