Behandlinger

Jeg tilbyder altid en afklarende samtale før du booker, da jeg ønsker, at du mærker efter, om jeg er den rette behandler for dig.

Alle samtaler er tilrettelagt 100% individuelt og efter dine behov, ønsker og mål for samtalen. Du kan vælge om samtalen skal foregå online eller fysisk, og jeg kommer gerne på hjemmebesøg efter aftale.

Behandlingsoversigt

Behandling af spiseforstyrrelser

1:1 samtale a 90 min. 1 session

 1200 kr.

Behandling af spiseforstyrrelser

1:1 Samtale a 60 min. 5 sessioner (spar 775 kr.)

4900 kr.

Behandling af spiseforstyrrelser

1:1 Samtale a 60 min. 10 sessioner (Spar 2000 kr.)

7900 kr.

Pårørende samtale

Session a 90 min.

1200 kr.

Behandling af spiseforstyrrelser

1:1 Samtale i egen bolig 1,5 session a 90 min. 

1700 kr.

Personlig kostplan

Beregnet og tilpasses dine ernæringsmæssige behov

500 kr.

Tilskud

Er du medlem af danmark giver de tilskud på 275 kr. pr session, 275 x 6 årlig- indenfor 12 mdr. uanset hvilken medlemsgruppe du er i.

I 2024 vil tilskuddet fra danmark blive sat op til 375 kr. pr session x 6 årlig.

Du skal oplyse om du er medlem, da jeg skal indberette det elektronisk for dig.

Har du en privat sundhedsforsikring, kan du forhøre dig om de giver tilskud til evt. diætist og eller terapeutisk behandling. Har du et BMI under 18,5 eller over 30 dækker de fleste behandling ved diætist

Behandlingsforløb

Forløbet er til dig, der har et ønske om at opnå madro. 

Du svinger typisk mellem restriktive slankekure, måske mister du helt kontrol og overblik over dig selv og din spisning. Du oplever at miste kontrollen i perioder, hvor du kan være presset eller udfordret følelsesmæssig eller måske ved du slet ikke hvorfor. 

Forløbet tilrettelægges individuelt og vil være 100% målrettet dine ønsker, behov og mål for forløbet.

Forløbet vil typisk består i en kombination af min ernæringsfaglige viden som klinisk diætist og den metakognitive metode, her arbejder vi sammen om at få styr på dine overbevisninger der forhindre dig i at slippe de forstyrret tanker om mad, hvor målet er, at du genvinder et afslappet forhold til mad og spisning og forstår at navigere i en verden, hvor vi bombarderes med begreber som ”Sund og usund” og vigtigst af alt, at du vil mestre at spise efter lyst, sult og mæthed og her vil opnå madro. 

Det er ligeså vigtig at forstå hvorfor vi spiser, som hvad vi spiser, hvorfor jeg i mine sessioner anvender metakognitiv terapi og kombinerer terapi og øvelser med diætetisk vejledning. 

Temaer vi kan arbejde med i sessionerne: 

– Selvværd 

– Tab af kontrol 

– kroppens signaler – Sut og Mæthed 

– Cravings 

– Betydningen af overspisning og eller underspisning 

– Hvad er du udfordret med i dagligdagen ? 

Dette forløb henvender sig til alle typer af spiseforstyrrelser.

Anoreksi – Atypisk spiseforstyrrelse – Bulimi – Ortoreksi – Tvangsoverspisning. 

Forløbet her vil være tilrettelagt individuelt og derfor tilpasset 100 % til netop dine behov og udfordringer.

I mine forløb møder du ingen krav om vægtøgning eller krav om at følge en kostplan.

Skal vi arbejde med mekanisk spisning, kan det være en hjælp at starte ud med en kostplan, men det vil vi sammen vurdere.

Min tilgang er at sikrer mig, at du har dig selv med i hele processen. Jeg anvender metakognitiv terapi i samtalerne og kombinerer terapi og metakognitive øvelser (værktøjer) med diætetisk vejledning. Du kommer til at lære, at forholde dig nysgerrigt til dit spisemønster, hvad er det for nogle strategier, tanker og følelser der er forbundet til din spiseforstyrrelse, altså en rejse, hvor du undervejs vil opleve at få større indsigt i dig selv – dine tanker, følelser og mestringsstrategier. 

Med denne metode vil vi stille og roligt arbejde os hen imod, at ændre dine tanker om mad og spisevaner, og du vil her lære, at slippe de spiseforstyrret tanker, hvor du vil genvinde kontrollen over dit eget liv og fremtid.

I den metakognitive terapi, arbejder vi med dine tanker og mestringsstrategier, hvad er det spiseforstyrrelsen hjælper dig med at mestre, og sammen arbejder vi hen imod nye og mere hensigtsmæssige strategier, hvor formålet med behandlingen er at støtte dig i at komme ud af en hverdag, styret af negative tanker om mad, krop og vægt. 

I behandling af din spiseforstyrrelse, vil samtalerne typisk kunne indeholde følgende emner:

  • Metakognitiv terapi – samtalen
  • Metakognitive øvelser målrettet dig
  • Hvad er dine triggere og overbevisning om at fastholde dig selv i spiseforstyrrelsen – hvad er det du bruger mad til eller fravær af mad
  • Vi sætter et mål og ser på nye veje at gå 
  • Temaer for samtalen kan typisk være: Selvværd – kontrol og kontrol slip – Relationer  – Identitet – Angst – selvskade – fremtiden
  • Ernæring og spisevaner/ Mekanisk spisning / Gradvis regelmæssig spisning 
  • Portionsstørrelser
  • At mærke efter kroppens signal om sult og mæthed
  • Eksponering for fødevare 
  • Angst og angst for fødevarer
  • Anden kompenserende adfærd (fx motion – opkast – medicin)
  • Hjemmeopgaver – Øvelser 

Vi forholder os til dine udfordringer og selve forløbets indhold vil derfor altid være tilrettelagt 100% individuel til dig. 

Som pårørende er du også ramt!

Det er en vanskelig og meget svær situation, når ens datter, søn, partner, søster, bror, ven eller veninde kæmper med en spiseforstyrrelse. Det kan være svært at vide hvordan man er den bedst mulig støtte og der er ofte mange frustrationer, bekymringer og følelser forbundet med at være pårørende til en der kæmper mod en spiseforstyrrelse – Men der er håb!

Støtten fra nære pårørende er utrolig vigtig, dels for dit barn/pårørende, men også for recovery processen og den positive udvikling på vej væk fra spiseforstyrrelsen.

I pårørende samtalen, kan vi bl.a. berører emner som:

  • Viden om spiseforstyrrelsen.
  • Hvordan er du/I den bedste støtte ud fra jeres problematik
  • Følelser, bekymringstanker og frustrationer der fylder
  • Status på forløb.
  • Bliv klar på jeres opgave i processen
 

Mange med ADHD/ADD oplever at have et forstyrret, måske nærmere kaotisk og ustruktureret forhold til mad, mange har en alt eller intet tilgang, det betyder, at enten oplever du at være restriktiv eller også overspiser du. Du med ADHD oplever i højere grad dopaminfrigivelse i hjernen som reaktion på mad, derfor føles mad i højere grad som belønning for dig, du oplever også at crave i højere grad efter mad end andre. Måske oplever du også, at maden giver dig ro og stimulerer dig, med ADHD har du et øget behov for stimulering, din overspisning er ikke planlagt, men følelsen af at spise hele tiden, snacke eller oplevelsen af kontroltab, ender måske med, at give dig følelsen af skam og magteløshed. 

Jeg har valgt at anvende den metakognitiv terapi, da den har har vist sig at have rigtig god effekt på mennesker med opmærksomhedsforstyrrelser som ADHD/ADD, værktøjerne hjælper dig til bedre, at kunne fokusere og få styr på de mange tanker der må dukke op. Gennem terapien, vil vi blive klogere på dine udfordringer og du vil blive langt mere bevidst om de strategier du anvender særlig omkring mad, krop, vægt og struktur. 

Det der er vigtig er, at du først og fremmest forstår din ADHD/ADD og de vilkår der nu engang følger med, herudover vil vi gennem metoden skabe bevidsthed om hvad det er, der trigger dig til evt. kontroltab og overspisninger, hvad er dine overbevisninger og, hvilke strategier anvender du, hvad er konsekvensen af dine nuværende strategier og, så skal vi selvfølgelig se på nye og mere hensigtsmæssige strategier for fremtiden. 

Mangler du overskud til planlægning og madlavning? her vil vi stille og roligt arbejde os hen imod, at ændre dit kaotiske spisemønster og genetablere en struktureret måltidsstruktur. 

Temaer vi typisk arbejder med; 

– Måltidsstruktur

– Indkøb og planlægning af måltider og hverdagen

– Overspisning og behov for cravings – se på nye og mere hensigtsmæssige strategier

– ADHD og de vilkår du lever med

– Selvværd

Ud fra min erfaring og faglige viden som klinisk diætist og metakognitiv coach, vil forløbet tilrettelægges i en kombination af metakognitiv terapi, øvelser og diætetisk vejledning. Forløbet er 100% individuel tilrettelagt og tilpasses ud fra dine udfordringer, behov og mål med forløbet. 

Metakognitiv Terapi

Det der gør den metakognitive tilgang særlig er, at den ikke behandler indholdet i tankerne, dens effekt på kort og langt sigt er langt bedre end andre testede tilgange. Den metakognitive tilgang anvendes til at behandle bl.a. stress, misbrug, spiseforstyrrelser, selvskade og generelt til psykiske lidelser. Vi arbejder med tanker, overbevisninger og strategier og er et virkelig stærkt værktøj til, at afhjælpe bl.a. spekulationer og bekymringer og generelt til, at gøre mennesker mere psykisk robuste. 

Mange med opmærksomhedsforstyrreler som ADHD, ADD og Autismespektrumforstyrrelse, er glade for værktøjerne, da metoden og værktøjerne kan hjælpe med, at gøre det nemmere, at leve med de udfordringer der opstår i livet med disse diagnoser.  På den måde er de metakognitive værktøjer ikke kun forbeholdt til  psykiatriske lidelser, men også til kroniske udfordringer, der kan hjælpe til med at gøre livet meget nemmere for de fleste, der kæmper med mange tanker og bekymringer. 

I den metakognitive terapi arbejder vi med, at vi bekymrer os, samt hvorfor vi bekymrer os, det er det essentielle i terapien. Det er langt mere hvad vi gør med tankerne, samt hvorfor, end det er indholdet vi arbejder med. 

Det gør metoden ret skånsom, da vi ikke behøver at ribbe op i din historik, svære emner og evt. traumer for at du kan få det bedre igen, derimod vil du her lære, at håndtere dem skånsomt og blive bevidst om dine strategier og overbevisninger, der evt. må holde dig fast i den problematik du lige nu kæmper med fx spiseforstyrrelse, stress, angst eller selvskade. 

Her vil du lære at lade bekymringerne ligge, lade tankerne passere og dermed forblive upåvirket. 

Igennem den metakognitive terapi vil du opnå langt bedre mental trivsel, et større overblik og overskud, samt et generelt mere stabilt humør og robust sind efter, at du har arbejdet med mig og den metakognitive terapi.